Hydrofil overflade
Alle katetre i LoFric-sortimentet har den samme hydrofile overflade. Når katetret dyppes i vand i 30 sekunder, dannes der en overflade på katetret. Denne overflade har en evne til at binde og holde på vand under hele kateteriseringen. Dette unikke overfladelag bevirker, at ubehaget for patienten mindskes, og risikoen for komplikationer minimeres.
Testet materiale
Kateterrøret fremstilles af førsteklasses, pyrogenfri medicinsk PVC. Materialet er ugiftigt og ikke allergifremkaldende. Det hydrofile overfladelag består af polyvinylpyrrolidon (PVP), som er helt ugiftigt og er blevet anvendt inden for medicoteknik i årtier.
Elastisk materiale
Materialet er elastisk i katetrets længderetning og tilstrækkelig bøjeligt i tværretningen, hvilket gør indføringen lettere. Kateterspidsen har en velafbalanceret stivhed, så den ikke risikerer at bøje sig i snævre passager eller perforere og beskadige urethra. Kateterspidsen og hullerne er let afrundede for yderligere at mindske risikoen for traumer.
På markedet i over 20 år
LoFric har været anvendt siden 1983 og er det mest veldokumenterede kateter på markedet. LoFric er det eneste hydrofile kateter, som kan fremvise dokumenteret mindsket risiko for komplikationer ved langvarig anvendelse. Mange har anvendt LoFric i over 20 år.