Den neurogene miktionsrefleks

Centre i det centrale nervesystem regulerer urinvejsfunktionen

Neurogen miktionsreflex
Neurogena miktionsreflexen

Flere centre i centralnervesystemet styrer den normale urinvejsfunktion. I pons (hjernestammen) sidder de primære centre for koordineringen af oplagring og udtømning af urin. Disse påvirkes igen af impulser fra den cerebrale cortex og dermed viljen. Generelt kan man sige, at den suprapontine funktion er at hæmme miktionsrefleksen. De lange baner i rygmarven fra pons til conus overfører koordinerede signaler fra og til blære og urinrør.

Perifert innerveres de nedre urinveje såvel af det autonome (af viljen uafhængige) som det somatiske (viljestyrede) nervesystem. Parasympathicus fra rygmarvssegmenterne S2–S4 bidrager med afferente (sensoriske) og efferente (motoriske) nerver via n. pelvicus. De efferente nerver overfører impulser til detrusor via muskarine receptorer, som fører til blæretømning. Sympathicus fra T10–L2 løber via n. hypogastricus. Sympathicus styrer de nedre urinveje hovedsageligt via alfa-receptorer, som udvirker kontraktion af glat muskulatur, primært blærehals-, prostata- og urethramuskulaturen. Den somatiske (viljestyrede) innervation går via n. pudendalis til den tværstribede muskulatur i urethra og bækkenbunden. Passiv (ikke viljestyret) kontinens opretholdes af en konstant tonus i den tværstribede muskulatur omkring urethra og af aktivitet i sympathicus. Ved stærk vandladningstrang kniber vi bevidst, hvilket fører til kontraktion af bækkenbundens tværstribede muskulatur.