Blærevolumen

Hovedparten af døgnet skal urinen oplagres i blæren under lavt tryk. Trykket er lavt, uanset om blæren indeholder 5 eller 500 ml.

Detrusor
1. Detrusor 2. Sphincter
3. Urethra

Eftersom nyrernes urinproduktion ikke kan overvinde et tryk på mere end ca. 40 cm H2O, kan et højere blæretryk end dette føre til kortere eller længere perioder med anuri og dermed til nyreskader på længere sigt. Et lavt tryk i urinblæren beskytter nyrerne og modvirker urininkontinens. I oplagringsfasen skal de afferente impulser til CNS ikke nå frem til bevidstheden, før blæreindholdet er 150–200 ml. Normalt føler vi først behov for at tømme blæren ved ca. 400 ml. I gennemsnit tømmer vi blæren 4–8 gange per døgn. Her forekommer dog betydelige inter- og intraindividuelle variationer.