LoFric håndtag
Den glatte overflade, som skabes, når LoFric kommer i kontakt med væske, gør kateteret enkelt og let at anvende. En del brugere synes dog, at det er lettere at føre kateteret ind ved hjælp af et håndtag.
LoFric håndtaget passer til kateterstørrelserne CH 06-18.
LoFric håndtaget med det kraftige blå håndtag er fremstillet af polypropylenplast og med en rustfri fjeder. For at kunne opretholde den hygiejne, der kræves ved intermitterende kateterisering, kan håndtaget koges i vand eller tørres af med en alkoholbaseret opløsning. Der findes desuden andre modeller af håndtag.
LoFric spejl
LoFric spejlet er specielt fremstillet, så kvinder lettere kan finde urethra. Vinklen på spejlet er justerbar, således at det kan stilles i forskellige vinkler, hvilket bedrer udsynet.
LoFric spejlet kan foldes sammen og opbevares i håndtaske eller lomme.
Inkontinenskort
Ved udenlandsrejser findes et inkontinenskort, som opfordrer toldpersonale og andre om at udvise diskretion og ikke bryde sterile kateterpakninger.
Hjælpemidlerne kan bestilles pr. mail her.