I Danmark rammes ca. 100 personer årligt af en skade på rygmarven. Som regel sker sådanne skader i forbindelse med trafik- eller faldulykker. Hovedparten af de skadede er mænd, ca. 80%. Gennemsnitsalderen på skadetidspunktet er ca. 30 år. Hvert år indtræffer der endvidere nogle tilfælde af rygmarvsskade som følge af infektion, tumor eller blødning.
Hvad er en rygmarvsskade?
1. Storhjernen
2. Det primære pontine miktionscenter
3. Rygmarven
En rygmarvsskade indebærer en skade på selve rygmarven (medulla spinalis) og/eller en skade på de sakrale nerverødder (cauda equina). Thorakale, lumbale og sakrale skader på rygmarven medfører varierende grader af lammelser i benene (paraplegi). Cervikale skader på rygmarven giver forskellige grader af lammelser i både arme og ben (tetraplegi). Ved en komplet rygmarvsskade er tabet af følesans og motorik fuldstændig neden for skadestedet, inklusive de sakrale segmenter. Hvis skaden er inkomplet, forekommer der et vist tab af viljestyrede muskulære funktioner og/eller tilbageværende følesans i huden neden for skadestedet. Ved både para- og tetraplegi forekommer der endvidere funktionsforstyrrelser i de nedre urinveje og tarmene, samt nedsat seksualfunktion. Personer med rygmarvsskade, især tetraplegikere, kan desuden have ubalancer i det autonome nervesystem. Det kan medføre problemer med reguleringen af blodtrykket, pulsen og kropstemperaturen.