Mange med inkontinens bærer på en konstant rædsel for at lugte grimt, hvilket ikke er acceptabelt i vores moderne samfund. Selv om inkontinens er meget udbredt, oplever mange personer, at de er sære, at det er unormalt, og de har en ”ingen-er-som-jeg-følelse”. Som konsekvens heraf går det ud over samlivet med partneren, kroppen opleves som defekt, og følelsen af at være værd at elske mindskes. Det kan også ske, at den raske partner reagerer uforstående og negativt på en urininkontinens, og at det kan forekomme fx under et samleje. En måde at forebygge dette på kan være at tale åbent om problemerne og sammen finde løsninger, der kan gøre det lettere at have fysisk kontakt og opretholde samlivet.
De fleste personer forsøger på en eller anden måde at kompensere for de problemer, som de har af et symptom. Man kan fx lindre effekten af symptomet inkontinens ved at gå på toilettet i forebyggende øjemed og foretage tilpasninger i hjemmet, så soveværelset kommer tættere på toilettet. En anden måde at lindre effekten af symptomet på er ikke at udsætte sig for situationer, som kan blive ubehagelige, at trække sig tilbage fra offentlige miljøer, ikke gå i biografen osv. Det er et almindeligt fænomen hos personer med kroniske sygdomstilstande. Når det gælder inkontinens, er der dog den forskel, at de pårørende ikke mærker ”sygdommen”, og at tilstanden måske ikke behøver blive kronisk, eftersom der er mulighed for kurering i mange tilfælde og lindring i de fleste tilfælde.