Sådan læser du kliniske artikler

For at kunne danne sig et godt billede af, hvordan et klinisk studie er udført, baseret på hvordan artiklen er skrevet, er det vigtigt, at man identificerer nogle vigtige bestanddele af artiklen. 

Abstract 
Den del hvor man sammenfatter de vigtigste komponenter i hver del af studiets udførelse. 

Introduktion
 
(Introduction) Her redegøres der for, hvorfor man udfører studiet, og hvilke resultater man håber at opnå. 

Metode og materialer
 
(Method and Materials) I metodesektionen redegøres der for, hvordan studiet er udformet, hvilken patientkategori man har undersøgt, og hvilke produkter der er anvendt. 

Resultat 
(Results) Her beskriver forfatteren, hvilke resultater man har opnået, og om der eventuelt er forekommet nogle afvigelser. 

Diskussion
(Discussion) I dette afsnit finder man en bredere diskussion af resultaterne, hvor man belyser mulige konsekvenser, eller hvad de næste kliniske forskningstrin kan blive.

Kun 5% af alle, der får en klinisk publikation i hånden, læser hele artiklen. De fleste springer direkte til resultatsektionen. Det er vigtigt ikke at gøre det, hvis man vil danne sig et godt billede af studiets relevans, både klinisk og rent studieteknisk.

Stil altid dig selv følgende spørgsmål

  1. Hvilken slags studie er det? 
  2. Hvor mange patienter indgik? 
  3. Hvilken behandling fik disse patienter? 
  4. Hvordan målte man udfaldet af studiet? 
  5. Hvor længe foregik studiet? 
  6. Bruges der statistik som grundlag for dokumentation af resultatet? 
  7. Hvad var resultaterne? 
  8. Er resultaterne klinisk relevante? 
  9. Hvad betyder disse resultater? 
  10. Er du enig?

Der er stor forskel på statistisk signifikante resultater og klinisk signifikante resultater, og det er ikke altid, at dette bliver klart beskrevet. Det er resultater af klinisk signifikans, man allerhelst vil opnå med et studie, og kan man ikke bevise det med statistisk signifikans, så har studiet mindre tyngde rent videnskabeligt.