Marianne Maibøll
- på vej mod Paralympics 2012
Jeg har netop fornyet min samarbejdsaftale med AstraTech, hvilket betyder, at jeg løbende skal skrive opdateringer om min træning og stævneresultater på www.mariannemaiboll.dk.
Mit samarbejde med AstraTech startede helt tilbage i 2005, hvor jeg vandt AstraTech Games - et udfordrende sportsarrangement for rygmarvsskadede, hvor der blev konkurreret i discipliner som armgang, træstammetræk og kørestolsmanøvrering. AstraTech var således med til at sponsere min første kørestolsracer i 2007 og flere gange årligt har vi sammen afholdt foredragsarrangementer, bl.a. på Klinik for Rygmarvsskadede i Hornbæk.
Det glæder mig derfor meget at samarbejdet forsætter i 2011, og jeg skal gøre mit bedste til at holde læserne fanget med interessante beretninger fra min race karriere.